Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Motiva Joy implantater

Motiva JOY
implantater

På Lift Clinic kan vi som en af de eneste klinikker i Danmark tilbyde vores patienter de nye innovative Ergonomix 2 implantater fra Motiva JOY. Et implantat der er designet til dig, der ønsker et naturligt resultat. 

Foruden at være blødere og mere bevægelige, så kan en brystforstørrende operationen med denne type implantat foretages med mini-ar helt ned til 2 cm. Læs mere om Ergonomix 2 implantater fra Motiva JOY her på siden. 

BFO med Ergonomix 2
implantater fra Motiva JOY

Fra 49.000,- eller 899,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Fuld bedøvelse

Tid på klinikken

2-3 timer efter operationen

Operationstid

45 min.

Sygemelding

Typisk 1-2 uger

Designet til
at føles som dig

Ved hjælp af innovative teknologier har Motiva JOY skabt disse bløde implantater, der føles som et rigtigt bryst. Mærk forskellen med et implantat, der er designet til at følge dine bevægelser. For et naturligt look, en organisk følelse og en forbedret ergonomi.

Ergonomix 2 implantater fra Motiva JOY består af en gel med et unikt sæt reologiske egenskaber, der efterligner bevægelserne i et naturligt brystvæv. Det giver en langt større tilpasningsevne end andre testede silikonergeler på markedet. Ergonomix 2 er desuden – som det eneste implantat – udstyret med en synlig sikkerhedsbarriere, der garanterer den laveste risiko for lækage sammenlignet med andre testede implantater på markedet.

Motiva Joy Implantater

Frihed til at kunne
ombestemme sig

Traditionelt opfatter man en brystoperation som en livslang beslutning. Mange kvinder ønsker fortsat at bevare deres brystimplantater livet ud, mens andre af forskellige årsager ønsker at få fjernet sine implantater på et senere tidspunkt.

 

Motiva JOY har den holdning, at man som kvinde har ret til at kunne skifte mening. Ønsker du at få fjernet dine Ergonomix 2 implantater inden for de første otte år, vil du derfor få en betydelig reduktion i prisen for det kirurgiske indgreb via deres program ‘Motiva Woman’s Choice Program.”

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit

5 års tryghedsgaranti

På Lift Clinic er vores fornemmeste opgave, at du føler dig tryg. Derfor er vores 5 års tryghedsgaranti med i prisen, når du får foretaget en brystforstørrelse her på klinikken. 

  • Lovpligtig patientforsikring er inkluderet i prisen. 
  • En eventuel reoperation er gratis inden for 12 mdr., hvis det vurderes, at der ikke er opnået et tilfredsstillende resultat.
  • Kontroller. Kontroller er med i prisen, og du er altid velkommen til at komme ind og få en ekstra kontrol. 
  • Kapselgaranti. Hvis der opstår kapseldannelse inden for de første 5 år, efter du har fået indsat implantaterne, så tilbydes du en gratis operation. Her vil dine implantater blive udskiftet. 
  • Rotation / ruptur. Roterer eller går der hul på dine implantater, så er du tilmed dækket af vores 5 års tryghedsgaranti, og du tilbydes en gratis korrektion.

Motiva JOY
Ergonomix 2 implantater

Størrelser og profiler

Du kan få Ergonomix 2 implantater fra Motiva i størrelser fra 95 ml. til 1060 ml. Motiva-implantater har profilerne Mini, Demi, Full og Corsé. Implantatets profil bestemmer hvor meget implantatet strutter. Når du vælger et implantat, skal du altså tage stilling til størrelse i ml. og profil.

Motiva profiler implantater

Adgange

Ergonomix 2 implantater kan indsættes via brystfolden, brystvorten eller armhulen.

Mini-ar

Ved brug af Motiva Ergonomix implantater kan vi med en speciel teknik opnå et mindre ar, så det oftest bliver under 3 cm langt. Dette kræver, at arret lægges i brystfolden.

Kapseldannelse, ripling og ruptur

De er 100% silikonefyldte, hvilket betyder at der er mindre tendens til rynkedannelse (ripling) under huden. Der er 1-2% risiko for kapseldannelse med Motiva-implantaterne.

Motiva-implantater er CE-godkendte og i gang med FDA-godkendelse. Implantaterne har livsvarig garanti ved lækage (dvs. Motiva erstatter selve implantatet) og giver de første 10 år erstatning af implantater ved kapselgrad 3 og 4, men ikke af operationsomkostninger. De har en ruptur rate på 0.1%.

Chip i implantatet

Motiva har som de eneste implantater i verden en chip i hvert implantat. På chippen er der oplysninger om implantatet, inkl. størrelse og form. Så hvis du ønsker udskiftning eller fjernelse af implantaterne, vil man ved at scanne brystet med en speciel chip-læser, kunne få disse oplysninger.

Mød vores kosmetiske kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.

 

På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Rikke May

Godt at vide

Før du beslutter dig for en brystforstørrelse, er det vigtigt at se på, hvilken garanti der er på de forskellige brystimplantater. Du skal være opmærksom på, at selv om moderne implantater ofte holder i mange år, holder de ikke evigt. Inden du får indsat et brystimplantat, skal du derfor tage med i dine overvejelser, at en eller flere udskiftningsoperationer vil komme på tale. Læs mere her.

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter, du har fået lavet en brystforstørrelse. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter en brystforstørrelse. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter din brystforstørrelse. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din brystforstørrelse. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter en brystforstørrelse som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før din brystforstørrelse.

Selvom det oftest er helt problemfrit at få lavet en brystforstørrende operation, så er der i det følgende gennemgået de komplikationer, der kan ses ved en sådan operation.

  • Kapseldannelse opstår, når den bindevævshinde, som kroppen har dannet omkring implantatet, af uforklarlige årsager begynder at blive fortykket. Dette kan bevirke at brystet føles hårdt og evt. give anledning til smerter. Læs mere her. 
  • Hvis du én gang har haft kapseldannelse, er risikoen for at få det igen ca. 10 %.
  • Risikoen for kapseldannelse ved Motiva er ca. 1-2 % og ved Mentor ca. 5 %.
  • Nogle gange kan der efter operationen opstå en blødning. Dette vil oftest kræve, at man er nødt til at blive opereret igen, hvor blødningen kan stoppes og blodet fjernes. Risiko er ca. 1 %
  • Sårinfektion 1 %. En infektion i arret, der sædvanligvis kan behandles med antibiotika.
  • Infektion omkring implantatet op til 0,5 %. Det kan opstå på alle tidspunkter, men vil oftest ses inden for de første 14 dage. Infektionen behandles med antibiotika. Det kan nogle gange være nødvendigt at fjerne implantatet en tid (ca. 3 mdr.) for derefter at indsætte et nyt.
  • Brystvorterne kan blive mere eller mindre følsomme og i sjældne tilfælde følelsesløse. Risikoen er op til 1,0 %
  • Hos slanke kvinder med et lille bryst er der risiko for, at protesekanten kan mærkes og også nogle gange ses, specielt nedenunder og i siden af brystet. Rynker og folder i huden efter en brystforstørrende operation kaldes rippling og ses oftere ved store implantater, eller hvis man er meget slank.
  • Nogle gange kan det være nødvendigt at sænke den nederste begrænsning af brystet for at få plads til protesen. Dette kan bevirke, at der kan komme en indtrækning i huden oppe på brystet, svarende til den gamle fold under brystet. Dette kaldes en dobbeltfold. Risikoen for dette er lille, og plastikkirurgen vil forsøge at tage hensyn til det, hvis du har et bryst, der er disponeret for dobbeltfold. Hvis dobbeltfolden skulle opstå, kan den være meget svær at korrigere og i værste fald kan den blive permanent.
  • Ved brug af anatomiske (dråbeformede) implantater er risikoen for rotation mindre end 1 %.
  • Specielt opadtil på brystet, ses der altid betydelig hævelse i ugerne efter en brystforstørrende operation. Hævelsen aftager stille og roligt over de første 4-6 uger
  • Det er normalt med smerter efter operationen. Oftest forsvinder smerterne stille og roligt, men i sjældne tilfælde kan smerterne være langvarige. I yderst sjældne tilfælde kan smerterne blive kroniske.
  • Strækmærker.
  • Fortykkede og eller breddeforøgede ar.
  • Synmastia betyder at brysterne går sammen hen over midtlinjen. Dette er sjældent og skyldes oftest for store implantater.
  • Serom < 1 %. Væskeophobning, der i nogle tilfælde udtømmes.
  • Vævsdød i forbindelse med manglende blodforsyning til huden. Dette opstår meget sjældent.
  • Som regel vil du kunne amme uden problemer efter en brystforstørrende operation.
  • Brystimplantat-relateret lymfekræft (BIA-ALCL) er en kræftform, som kun er set ved det der hedder teksturerede implantater, dvs. implantater med en ru overflade. Af de teksturerede implantater bruger vi kun Mentor Siltex. Man har set BIA-ALCL hos kvinder med Mentor-implantater, men det er ekstremt sjældent forekommende: Forekomsten af BIA-ALCL hos kvinder med Mentor Siltex-implantater er ved et studie fundet at være ca. 1 ud af 66.000. Motiva, som vi oftest benytter, betegnes som et glat implantat, og her er der ikke påvist nogen tilfælde af BIA-ALCL. Symptomerne er vedvarende hævelse af det ene bryst, som ofte først viser sig flere år efter operationen. Der kan også i sjældnere tilfælde ses knudedannelse eller hævede lymfeknuder. Får man disse symptomer skal man opsøge en plastikkirurgisk klinik, eller sin egen læge. I de fleste tilfælde vil sådanne symptomer dog hyppigst være forårsaget af godartede forhold.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

Du tilbydes en kontrol ca. 2 uger efter operationen, hvor eventuelle tråde fjernes. 3-6 måneder efter operationen kommer du i klinikken til kontrol og til optagelse af efter-billeder.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for en brystforstørrende operation. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.