Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Mommy makeover hos Lift Clinic

En mommy makeover er en kombination af en brystoperation og en maveplastik. Det kan for eksempel være brystforstørrelse, brystløft, maveplastik og eventuelt fedtsugning. Behandlingen tilpasses din krop og dine ønsker og kan være relevant, hvis dine bryster eller din mave har ændret form efter graviditet, amning eller et større vægttab. Til forundersøgelsen vurderer plastikkirurgen dit udgangspunkt og rådgiver dig om, hvilke behandlinger der kan kombineres.

Mommy-makeover

Fra 52.500,- eller 899,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Fuld bedøvelse

Tid på klinikken

Overnatning til dagen efter

Operationstid

3-4 timer

Sygemelding

Typisk 1-2 uger

Hvad består en mommy makeover af?

En mommy makeover består af en brystoperation og en maveplastik, som udføres i samme operation. Hvilken brystoperation og type maveplastik der er relevant, afhænger af dit udgangspunkt og dine ønsker til resultatet.

 

På brysterne kan der blandt andet være tale om en brystforstørrelse med implantater eller eget fedt, et brystløft, en brystreduktion eller en udskiftning af implantater. På maven kan en stor eller en nedre/mini maveplastik være relevant afhængigt af, hvor meget overskydende hud du har på maven. I nogle tilfælde kan operationen suppleres med en fedtsugning af et eller flere områder.

Hvem er en mommy makeover relevant for?

En mommy makeover kan være relevant, hvis dine bryster og din mave har ændret form efter graviditet, amning eller et større vægttab. Det kan for eksempel være, at brysterne er begyndt at hænge eller har ændret form, eller at du har fået overskydende og løs hud på maven.

 

Ved en mommy makeover kan de forskellige kropslige forandringer behandles i samme operation. Hvilke behandlinger der er relevante for dig, afhænger blandt andet af din anatomi, dit udgangspunkt og dine ønsker til resultatet.

Lån til din behandling gratis / rente- og gebyrfrit

Se med her i videoen

Kosmetisk kirurg Jens Bengaard forklarer forløbet ved en Mommy Makeover

Mommy makeover operation

En mommy makeover udføres i fuld bedøvelse, og operationen varer typisk 3-4 timer. Efter operationen er du som oftest indlagt i én nat, så vi kan holde øje med dig. Næste morgen fjernes eventuelle dræn, og du kan tage hjem.

 

Hvis du ønsker at få flere børn, anbefaler vi, at du venter med en mommy makeover, da en ny graviditet kan påvirke resultatet

Mød vores kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. De stiler altid efter at møde vores patienter med forståelse, professionalisme og empati og skabe smukke, og harmoniske resultater. Du følges af samme kirurg gennem hele dit forløb, hvilket skaber tryghed.

❝

Jeg fik det præcist, som jeg ønskede. Jeg føler, at jeg hviler meget mere i mig selv, og jeg føler mig godt tilpas både med og uden tøj på. Og den der følelse af at kunne klæde sig i præcis,  hvad man vil og så samtidig føle sig helt igennem godt tilpas. Den synes jeg ikke, at der er noget der slår.

Patientudtalelse

Hvor længe skal jeg være sygemeldt efter en mommy makeover?

Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente 1-2 ugers sygemelding.

 

Dette kan du drøfte med din plastikkirurg til forundersøgelsen.

Hvad koster en mommy makeover?

Prisen på en mommy makeover afhænger af, hvilken en kombination af kosmetiske indgreb der er tale om. Vores pris på en mommy makeover starter fra 52.500 kr. Alle priser på Lift Clinic er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring. Du får den endelige pris til forundersøgelsen. På Lift Clinic kan du låne op til 60.000 kr. til din mommy makeover rente- og gebyrfrit gennem Resurs Bank.

Prisen på en mommy-makeover

  • På Lift Clinic foretages mommy makeovers i fuld bedøvelse, hvilket er inkluderet i prisen. 0,-
  • BFO + stor maveplastik (inkl. indlæggelse) 76.750,-
  • BFO + nedre maveplastik 60.750,-
  • BFO + stort løft + stor maveplastik (inkl. indlæggelse) 97.750,-
  • BFO + stort løft + nedre maveplastik 81.750,-
  • Stort løft + stor maveplastik (inkl. indlæggelse) 76.500,-
  • Stort løft + nedre maveplastik 52.500,-
  • Tillæg ved samtidig fedtsugning (pris afhænger af område) Fra 14.000,-
  • Tillæg for implantater over 500 ml. 5.000,-
  • Tillæg for dråbeformede implantater 5.500,-
  • Ar-pakke (bryst og mave) med IPL og Frax eller ADVATx (5 laserbehandlinger) 9.000,-

Forundersøgelse

Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger. Det er vigtigt at oplyse om sygdomme, hvis du tidligere har haft problemer med ar eller hvis du er allergisk over for medicin, plastre eller fødevarer.

Sammen planlægges din mommy makeover operation med udgangspunkt i din krop og dine ønsker. Til forundersøgelsen vil du blive grundigt informeret om en mommy makeover, det forventede forløb samt mulige bivirkninger og komplikationer ved en mommy makeover.

Vi anbefaler, at du læser denne side igennem før  forundersøgelsen. Du bør desuden skrive dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem. Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Forberedelse til operationen

Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.

Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

På operationsdagen for din mommy makeover er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din mommy makeover. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter en mommy makeover. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter din mommy makeover. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din mommy makeover. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter en mommy makeover som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før din mommy makeover.

Hos Lift Clinic udføres en mommy makeover altid af en meget erfaren plastikkirurg. Selvom bivirkninger og komplikationer er sjældne ved en mommy makeover, så kan de forekomme. Læs venligst de risici, der er forbundet med de forskellige operationer som en mommy makeover kan bestå af, ved at klikke på nedenstående links.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

Det er helt normalt, at du vil kunne se ændringer på din krop efter graviditet eller et stort vægttab. I nogle tilfælde medfører disse ændringer fysiske og/eller kosmetiske gener. Operationen kan være en måde at få kroppen tilbage, som nogle vil beskrive det som. Altså at du kan genfinde glæden ved din krop, hvilket kan give en øget livskvalitet.

Resultatet af en mommy makeover operation holder i mange år. En mommy makeover ”stopper ikke tiden”, men skubber dig tilbage imod, hvordan dit bryst og mave var før. Din krop vil fortsætte med at ældes betinget af arv og miljø. Vær opmærksom på, at hvis du tager meget på i vægt eller bliver gravid, kan formen på både bryst og mave ændres igen.

Ca. 2 uger efter din mommy makeover operation, kommer du forbi klinikken til en kontrol. Her vil du få fjernet sytråden. 6 måneder efter operationen kommer du igen til en kontrol og til optagelse af efterbilleder. Her vil resultatet af din mommy makeover blive vurderet.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om mommy makeover igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din forundersøgelse.

Hvis du efter konsultationen er afklaret med at få en mommy makeover og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til en mommy makeover operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter forundersøgelsen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen på en mommy makeover. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.

Mommy makeover operation

Mommy makeover i Danmark

I Danmark er kosmetiske behandlinger underlagt strenge krav til blandt andet registrering, faglige kvalifikationer og patientsikkerhed. Ved en mommy makeover udføres operationen af relevante speciallæger, og ved en kosmetisk operation i Danmark er du omfattet af den lovpligtige patientforsikring. Ved en operation i udlandet er du ikke omfattet af den danske patientforsikringsordning.

 

Et dansk forløb giver samtidig mulighed for en sammenhængende behandling med forundersøgelse, operation og efterfølgende kontrol på samme klinik. Hvis der opstår spørgsmål eller komplikationer efter operationen, er det en fordel at være tæt på den klinik, hvor operationen er udført. Du undgår samtidig rejse efter operationen og sprogbarrierer i forbindelse med dit efterforløb. Hos Lift Clinic foregår forundersøgelse, operation og efterfølgende kontroller som en del af samme forløb.

 

På operationsdagen for din mommy makeover operation

På operationsdagen er det vigtigt, at du tager et grundigt bad med vask af krop, ansigt og hår, da det reducerer risikoen for infektion. Da en mommy makeover foregår i fuld bedøvelse, skal du møde fastende på klinikken. Dit mødetidspunkt fremgår af den mail, du modtager cirka en uge inden operationen.

 

Når du ankommer, bliver du modtaget af vores personale og gjort klar til operationen. Du får blandt andet forebyggende smertestillende medicin og information om dagens forløb. Inden operationen taler du med din plastikkirurg, som gennemgår det planlagte indgreb, besvarer eventuelle sidste spørgsmål og tager førbilleder. Herefter tegner kirurgen på huden for at markere det område, der skal opereres.

 

På operationsstuen taler du med anæstesilægen om bedøvelsen, hvorefter du får lagt drop og bliver lagt i fuld bedøvelse. Selve operationen varer typisk 3-4 timer afhængigt af kombinationen af indgreb. Efter operationen bliver du kørt til opvågningsstuen, hvor personalet holder øje med dig og sørger for, at du er smertedækket.

Da en mommy makeover er et større indgreb, er du som oftest indlagt til dagen efter. Her vurderer vi, hvordan du har det, inden du kan tage hjem.

I tiden efter din mommy makeover

De første dage efter en mommy makeover er det normalt at opleve hævelse, ømhed og en strammende fornemmelse i de opererede områder. Det er vigtigt at tage den med ro, men du bør samtidig bevæge dig regelmæssigt og gå ture for at holde gang i blodcirkulationen.

 

Du kan som regel begynde at gå forsigtigt i bad efter 2-3 dage. De første 4 uger skal du undgå hård fysisk aktivitet og tunge løft, og du skal som udgangspunkt sove på ryggen. Har du fået brystimplantater, maveplastik eller fedtsugning, skal du anvende den udleverede støtte-BH og/eller kompressionsbandager i den første tid efter operationen, afhængigt af hvilke operationer du har fået. Du får nærmere information om dette efter operationen.

 

Hævelse og spænding aftager gradvist, men det tager tid, før kroppen er helet, og resultatet er faldet helt på plads. Det endelige resultat kan typisk vurderes efter 6 måneder, men i nogle tilfælde kan det tage op til et år.