
Behandling for
karsprængninger
Huden ældes med tiden og især sollys, vind og vejr accelererer denne aldringsproces og kan medføre ændringer i hudens udseende blandt andet i form af karsprængninger. Karsprængninger og diffus rødme kan være aldersbetinget, men kan også ses som en følgetilstand ved visse medicinske behandlinger samt til hudsygdommen rosacea. Her vil det oftest være næse og kinder, der er hårdest ramt, og ved rosacea vil man som regel opleve, at varme, stress og sollys forværrer rødmen.
Hvis man oplever, at ansigtet primært rødmer i pressede situationer, kan det skyldes en tilstand kaldet flushing. Dette skyldes helt overfladiske, åbentstående blodkar i huden. Med Ellipse Nordlys IPL kan vi behandle både karsprængninger, diffus rødme og flushing.