➔ Gratis forundersøgelser i København. Book tid
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid
En arkorrektion er for dig, der har et uskønt ar, der generer enten kosmetisk eller funktionelt. Der kan være forskellige årsager til, at man har fået arret, men i langt ofte muligt at korrigere dette ar med en arkorrektion. Det gør man ved at erstatte det generende ar med et nyt, der er pænere eller ikke generer fysisk.
Ved forundersøgelsen gennemgår din plastikkirurg indgrebet, bedøvelsen, efterforløbet og det forventede resultat af en arkorrektion. Læs mere om arkorrektion her på siden.
Operation
Lokal eller fuld bedøvelse
Tid på klinikken
1-2 timer
Operationstid
1-3 timer
Sygemelding
Dette varierer
På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.
På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.
❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞
Ønsker du en arkorrektion, så kommer du først til en forundersøgelse på Lift Clinic hos en af vores plastikkirurger. Ved forundersøgelsen optages en grundig medicinsk journal, og der udføres en fysisk undersøgelse.
Det er vigtigt at oplyse, om du er allergisk over for nogle typer af medicin, plastre eller fødevarer. Det er ligeledes vigtigt at fortælle din plastikkirurg, hvis du tidligere har haft problemer med ar eller lignende, og om du har sygdomme og lidelser.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.Det er vigtigt at læse denne side grundigt igennem samt notere eventuelle spørgsmål ned.
En meget vigtig del af forundersøgelsen er forventningsafstemning. Forhold som over- eller undervægt, rygning, genetik mv. kan påvirke resultatet, og dette gennemgås grundigt. Risikoen for eventuelle komplikationer og håndteringen af disse vil du også blive informeret om ved forundersøgelsen.
Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.
Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.
På operationsdagen for din arkorrektion er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.
Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din arkorrektion. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter en arkorrektion. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter en arkorrektion af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande/uge som kvinde og mindre end 14 genstande/uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din arkorrektion. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før din arkorrektion for at mindske risikoen for disse komplikationer.
Efter operationen kan man få en blødning (ca. 1%), der kræver en ny operation. Endvidere kan man få infektion i såret (1%) og et nyt ar, der i værste fald heler dårligere op end det gamle ar.
Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).
Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.
10-14 dage efter operationen kommer du til en kontrol hos en sygeplejerske, hvor vi sikrer os, at helingen forløber normalt og eventuelle sytråde fjernes.
Til den afsluttende kontrol hos din plastikkirurg 6 måneder efter operationen gennemgås forløbet, og der tages efterbilleder. Den afsluttende kontrol er meget vigtig, da resultatet vil blive vurderet.
Sundhedsstyrelses regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne informationen igennem, så du er godt forberedt.
Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til operationen. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få tilsendt via en sikker mail. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.
Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år.
Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Hos Lift Clinic er denne inkluderet i operationsprisen.
Ved eventuelt afbud skal kommende konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr.
Information vedrørende dit forløb hos Lift Clinic til egen læge udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra vores patienter. På vores hjemmeside ligger alle kosmetiske synsrapporter foretaget af Sundhedsstyrelsen og er at finde på deres hjemmeside.