Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Lift Clinic

Maveplastik

En maveplastik er for dig, der tidligere har født børn eller har været overvægtig og har overskydende og løs hud på maven. Det kan også være, at du efter en graviditet ikke føler, at dine mavemavemuskler fungerer optimalt.

 

Hos Lift Clinic har vi mange års erfaring med at foretage maveplastikker, og vi prioriterer en personlig dialog, så du føler dig tryg igennem hele dit forløb. Vi tilbyder desuden en rente- og gebyrfri finansieringsløsning i samarbejde med Resurs Bank. Læs mere om maveplastik her på siden.

Maveplastik

Fra 44.000,- eller 899,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Fuld bedøvelse

Tid på klinikken

Overnatning til dagen efter

Operationstid

2 timer

Sygemelding

Typisk 2-3 uger

Holdbarhed

En maveplastik er velegnet patienter, der oplever slap hud på maven efter et større vægttab eller graviditet. Resultatet af en maveplastik med sammensyning og opstramning af mavemusklerne og fjernelse af hud holder i mange år. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du tager meget på i vægt eller bliver gravid, kan formen på maven ændres igen.

 

En maveplastik operation ”stopper ikke tiden”, men skubber dig tilbage imod, hvordan din mave var før. Din krop vil fortsætte med at ældes, betinget af arv og miljø. Dog er effekten af en maveplastik langvarig, og du vil forventeligt fortsat have pænere maveskind, end hvis du ikke havde fået foretaget en maveplastik.

Lift Clinic plastikkirurgi

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit

Rikke May

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Mød vores kosmetiske kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.

 

På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.

Forundersøgelse

Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger. Det er vigtigt at oplyse, om du tidligere har haft problemer med ar, hvis du er allergisk over for medicin, plastre eller fødevarer, eller hvis om du har andre sygdomme eller lidelser.

Til forundersøgelse vil plastikkirurgen tilse din hud og din bugvæg. Det vurderes, om der er behov for en stor maveplastik, eller om der i stedet bør foretages en mini maveplastik (mini abdominalplastik). Det vurderes derudover, om det er nødvendigt at sy mavemusklerne sammen.

Vi anbefaler, at du læser denne side igennem før din forundersøgelse om en maveplastik. Du bør desuden skrive dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem.

Det er en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg. Til forundersøgelsen vil du blive grundigt informeret om indgrebet, det forventede forløb ved en maveplastik  samt mulige bivirkninger og komplikationer.

Forberedelse til operationen

Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.

Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

På operationsdagen er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din maveplastik. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din maveplastik operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.

Hos Lift Clinic er udføres en maveplastik altid af en meget erfaren plastikkirurg. Selvom bivirkninger og komplikationer er sjældne, så kan følgende forekomme ved en maveplastik;

  • Mindre blå mærker som typisk forsvinder i løbet af et par uger efter en maveplastik.
  • Oftest moderate smerter der forsvinder i løbet af få dage efter en maveplastik.
  • Små huller og defekter i arret og langsom heling. Dette rammer typisk rygere, hvorfor vi på Lift Clinic anbefaler, at man følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for rygestop i forbindelse med operationer.
  • Føleforstyrrelser og nedsat følelse i huden omkring arret. Oftest forbigående ved en maveplastik og vender tilbage til normalt i løbet af nogle måneder.
  • Uskønt, breddeøget ar. Meget sjældent et såkaldt keloid efter en maveplastik, som er et hvidligt tykt ar, der er meget svært at behandle.
  • Infektion ses hos mindre end 1% efter en maveplastik. Det behandles oftest med penicillin.
  • Blødning efter en maveplastik ses hos < 3% af tilfældene. Kræver i nogle tilfælde en ny operation.
  • Hævelse i det opererede område.
  • Væskeansamling, et serom, ses i ca. 1% af tilfældene efter en maveplastik. Kan nogle gange udtømmes og kræver i visse tilfælde behandling med penicillin.
  • Sårruptur hvor såret springer op. Oftest nødvendig at lave en ny operation, hvor såret lukkes igen med en ny operation.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

En maveplastik foretages i fuld bedøvelse. En maveplastik er for dig, der har kosmetiske og/eller fysiske gener på grund af slapt maveskind og evt. en slap bugvæg efter graviditet eller et stort vægttab. Ved en stor maveplastik opstrammes huden på den øvre del af maven over navlen samt på den nedre del af maven under navlen.

Efter din maveplastik operation skal du være indlagt en nat, så vi kan holde godt øje med dig. Næste morgen fjernes eventuelle dræn, og du kan tage hjem. Du skal bruge et mavebælte i 6 uger efter operationen, der fremmer helingen og reducerer evt. hævelse.

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at nogen kan være hos dig de første 24 timer efter, du er kommet hjem. Efter operationen bør du ikke lave fysisk hårdt arbejde og sport i ca. 4-6 uger, hvorefter man kan starte langsomt op igen. Men man må gerne gå ture og bevæge sig almindeligt efter en maveplastik. Undgå alkohol, dampbade, sauna og svømmehal i ca. 4 uger efter din maveplastik.

Det endelig resultat kan som oftest ses mellem 3-6 måneder efter operationen. Der kan i visse tilfælde gå op til 1 år, før man kan se det endelige resultat.

2 uger efter operationen tilbydes du en kontrol, hvor trådene fjernes. Du er både syet med selvopløselige tråde og tråde, der skal fjernes. 3-6 måneder efter operationen kommer du til den afsluttende kontrol hos din plastikkirurg. Her tages der efterbilleder, og resultatet vurderes.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om maveplastik igennem derhjemme, så du er forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til en maveplastik operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for en maveplastik. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.