➔ Gratis forundersøgelser i København. Book tid
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid
En lårplastik er til dig, der er kosmetisk og/eller fysisk generet af løs hud på lårene. Mange personer med overskydende hud på inderlåret er generet af folder i huden, der kan sætte sig i klemme i tøjet. Mange oplever desuden, at lårene gnider mod hinanden, når man går, hvilket kan resultere i sår, fugt, ømhed og hudproblemer. Endvidere kan det hæmme i forbindelse med sport, og det kan være svært at finde det rigtige tøj.
En lårplastik har både en kosmetisk gevinst samt en funktionel betydning. Ved en lårplastik reducerer man mængden af løs hud på inderlårene, hvilket giver slankere lår. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at man kombinerer en lårplastik med en fedtsugning af yderlår og knæ for at få det ønskede resultat. Læs mere om lårplastik her på siden.
Operation
Fuld bedøvelse
Tid på klinikken
2-3 timer efter operationen
Operationstid
2-3 timer
Sygemelding
På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.
På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.
Resultatet af lårplastik holder som oftest i mange år, men i takt med at man bliver ældre, vil ens eget eget væv kunne strække sig igen.
Bemærk, at holdbarheden af en lårplastik varierer fra patient til patient afhængig af ydre forhold, levevis, vægtsvingninger mv. Går man meget op i vægt efter en lårplastik, så vil benene – lige så vel som resten af kroppen – ændrer form, hvilket vil påvirke resultatet.
❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞
På Lift Clinic vil du sammen med plastikkirurgen planlægge din lårplastik således, at den er tilpasset dine ønsker og behov. Dine lår vil blive undersøgt og vurderet i forhold til det forventede resultat. Du vil her have en snak med plastikkirurgen om dine forventninger til slutresultatet, da det er vigtigt at have realistiske forventninger til resultatet.
På Lift Clinic kan vi ikke tilbyde en lårplastik til personer med en BMI på over 30. Det skyldes, at der er større risiko forbundet med operationen og bedøvelsen.
Vi anbefaler, at du læser denne side grundigt igennem før forundersøgelsen og skriver dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem. Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.
Til forundersøgelsen vil du blive grundigt informeret om indgrebet, det forventede forløb ved en lårplastik samt mulige bivirkninger og komplikationer.
Døjer du ligeledes med løs hud på dine arme, så kan du læse mere om en armplastik her på siden.
Ved forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger af plastikkirurgen. Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.
Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.
Det er også vigtigt at oplyse, om du er allergisk over for nogle typer af medicin, plastre eller fødevarer. Det er ligeledes vigtigt at fortælle din plastikkirurg, hvis du tidligere har haft problemer med ar eller lignende, og om du har sygdomme eller lidelser.
På operationsdagen for din lårplastik er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt, hår og lår.
Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din lårplastik. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter en lårplastik. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter en lårplastik. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din lårplastik. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter en lårplastik som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen.
Hos Lift Clinic er vores plastikkirurger meget erfarne, men der er altid en lille risiko for komplikationer ved enhver operation. Mulige komplikationerne ved en lårplastik er:
Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).
Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.
En lårplastik tager mellem 2-3 timer og foregår i fuld bedøvelse. Inden operationen tages der førbilleder og plastikkirurgen markerer området, der skal opereres med en tusch.
Når din operation er veloverstået, så vil du komme ind på opvågningsstuen, hvor vores personale vil passe godt på dig og sikre, at du har det godt. Man vil som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter operationen. Hvis der er lagt dræn, fjernes disse på opvågningen inden hjemsendelse. Man kan godt blive lidt utilpas efter narkosen, og derfor anbefaler vi, at man ikke er alene de første 24 timer efter operationen. Du kan ikke selv køre bil efter operationen, så tag gerne en ledsager med.
I nogle tilfælde vil man blive indlagt efter en lårplastik, hvilket aftales til forundersøgelsen. I tilfælde af indlæggelsen bliver man udskrevet kl. 7.30 den næste morgen. Er du indlagt, fjernes eventuelle dræn næste morgen, hvorefter du kan tage hjem. Da du ikke selv kan køre bil efter operationen, så planlæg at blive afhentet. Det er her ligeledes vigtigt, at du sikrer dig, at nogen kan være hos dig de første 24 timer hjemme.
Du skal anvende en kompressionsbuks i 6 uger efter din lårplastik, som fremmer heling og reducerer evt. hævelse. Efter din lårplastik bør du ikke lave fysisk hårdt arbejde og sport i ca. 4-6 uger, hvorefter du kan starte langsomt op igen. Du må gerne gå ture og bevæge dig almindeligt. Undgå alkohol, dampbade, sauna og svømmehal i ca. 4 uger efter operationen.
Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om lårplastik igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.
Hvis du efter forundersøgelsen er afklaret omkring at få en lårplastik og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse for en lårplastik er gyldig i et halvt år.
Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen på en lårplastik. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.