Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
Et halsløft er for dig, der ønsker at reducere løs og hængende hud på halsen, som kan opstå med alderen eller efter et større vægttab. Ved operationen fjernes overskydende hud, og i nogle tilfælde strammes de underliggende muskler også op for at give halsen et mere ungdommeligt udseende.
Operation
Lokal eller fuld bedøvelse
Tid på klinikken
1-3 timer
Operationstid
1-3 timer
Sygemelding
1-2 uger
Et halsløft er en kosmetisk operation, der har til formål at fjerne overskydende og hængende hud på halsen for at skabe en mere opstrammet halskontur. Der findes to typer halsløft: direkte halsløft og udvidet halsløft.
Ved et direkte halsløft fjernes overskydende hud under hagen og på forsiden af halsen. Behandlingen kan reducere det, der kaldes kalkunhals, samt forbedre udseendet af en dobbelthage, hvis den skyldes løs hud. Hvis musklerne på forsiden af halsen har skilt sig fra hinanden, kan de sys sammen for at skabe en mere jævn halskontur.
Et udvidet halsløft er en større operation og kan være relevant, hvis du har mere udbredte aldersforandringer på halsen med løs hud og slap muskulatur på tværs af halsens område. Ved operationen opstrammes huden og de underliggende muskler på hele halsen, og overskydende hud fjernes. Hvis du samtidig har løs hud i ansigtet, kan operationen kombineres med et ansigtsløft.
Et halsløft kan være relevant for dig, der er generet af løs hud på halsen som følge af aldring, større vægttab eller arvelige forhold. Med alderen mister huden gradvist sin elasticitet, hvilket kan medføre, at huden under hagen og på halsen begynder at hænge.
Behandlingen henvender sig typisk til personer over 50 år. Det skyldes, at arret bliver tydeligere på en ung end en ældet hud.
Om et halsløft er den rette behandling for dig, afhænger blandt andet af hudens tilstand, dit udgangspunkt og dine forventninger til resultatet. Til en forundersøgelse hos Lift Clinic vurderer plastikkirurgen din hals og rådgiver dig om den mest hensigtsmæssige behandling.
Et direkte halsløft kan være relevant, hvis du primært er generet af en udtalt kalkunhage med en begrænset mængde løs hud på forsiden af halsen. Ved operationen fjernes den overskydende hud gennem et snit på halsens forside, så halsen fremstår mere opstrammet. Arret placeres på forsiden af halsen.
Et udvidet halsløft kan være relevant, hvis du har mere udbredte aldersforandringer på halsen med løs hud og slap muskulatur. Ved operationen opstrammes huden og muskulaturen på hele halsen, og overskydende hud fjernes. Snittene placeres typisk omkring ørerne, og man undgår således synlige ar på halsen.
Et halsløft kan give et resultat, der holder i mange år, men operationen standser ikke kroppens naturlige aldring. Med tiden kan huden igen blive løsere, og halsens kontur kan ændre sig. Dog kan du godt regne med, at det ikke bliver ligesom før operationen.
Resultatets holdbarhed varierer fra person til person og påvirkes blandt andet af hudens kvalitet, arvelige faktorer, rygning og større vægtændringer.
På Lift Clinic koster et halsløft med fjernelse af hud i lokalbedøvelse 18.000 kr. Et udvidet halsløft inkl. kæbevinkel i fuld bedøvelse koster 57.000 kr. Priserne er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring.
Ved forundersøgelsen gennemgår plastikkirurgen dine muligheder, og du får information om den relevante behandling og pris.
Du vil ofte kunne se en forandring af halsens kontur, når den første hævelse begynder at aftage. Det endelige resultat tager længere tid, fordi hævelse skal falde, og vævet og arrene skal hele.
Hos mange kan resultatet vurderes efter cirka 3–6 måneder. I nogle tilfælde kan det tage op til et år.
På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. De stiler altid efter at møde vores patienter med forståelse, professionalisme og empati og skabe smukke, og harmoniske resultater. Du følges af samme kirurg gennem hele dit forløb, hvilket skaber tryghed.
Et direkte halsløft er en mindre kirurgisk procedure, som typisk foretages i lokalbedøvelse. Operationen tager typisk 1 time. Under operationen fjerner man den overskydende hud under hagen og på forsiden af halsen, og man fjerner så meget hud som muligt. Hvis musklerne på forsiden af halsen er ”gået fra hinanden”, syes musklerne sammen. Arret placeres som regel i en af de vandrette linjer på halsen for at skjule det bedst muligt. Det kan også placeres fra hagen og ned til midt på halsen.
Et udvidet halsløft er en større operation, der foretages i fuld bedøvelse. Operationen tager typisk 2,5-3 timer. Ved et udvidet halsløft bliver huden og muskulaturen på hele halsen opstrammet. Arret lægges omkring ørerne og giver en bedre opstramning uden synlige ar på halsen.
❝
Jeg fik det præcist, som jeg ønskede. Jeg føler, at jeg hviler meget mere i mig selv, og jeg føler mig godt tilpas både med og uden tøj på. Og den der følelse af at kunne klæde sig i præcis, hvad man vil og så samtidig føle sig helt igennem godt tilpas. Den synes jeg ikke, at der er noget der slår.
Til forundersøgelsen undersøger din plastikkirurg din hals, og det vurderes, om der er behov for et halsløft eller et udvidet halsløft. Dine helbredsoplysninger vil også blive gennemgået, og det er vigtigt at oplyse om sygdomme, hvis du tidligere har haft problemer med ar eller hvis du er allergisk over for medicin, plastre eller fødevarer.
Vi anbefaler, at du læser denne side igennem om halsløft inden forundersøgelsen og skriver dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem. Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.
Til forundersøgelsen vil du blive grundigt informeret om indgrebet, det forventede forløb samt mulige bivirkninger og komplikationer ved et halsløft.
Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.
Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.
På operationsdagen for dit halsløft er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.
Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter dit halsløft. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter et halsløft. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter dit halsløft. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med dit halsløft. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før dit halsløft.
Der er relativt få komplikationer i forbindelse med et halsløft, som oftest foregår i lokalbedøvelse. Under 1% får en blodansamling efter et halsløft, der kræver behandling. Ca. 1% får en infektion i operationssåret, der behandles med antibiotika, ligesom såret kan springe op efter et halsløft, hvilket nødvendiggør, at kirurgen syr det sammen igen. Arret bliver i sjældne tilfælde rødt, tykt og uskønt, hvor kirurgen så korrigerer det.
Nedenfor har vi gennemgået de komplikationer, der kan forekomme ved et udvidet halsløft.
Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).
Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.
Inden operationen markerer plastikkirurgen området, der skal opereres med en tusch. Herefter anlægges lokalbedøvelsen, og kirurgen udfører operationen. Du kan ikke selv køre bil efter operationen, så tag gerne en ledsager med. Når den overskydende hud er fjernet, syr plastikkirurgen såret pænt sammen og lægger en forbinding.
Vi anbefaler, at du bruger hovedforbindingen både dag og nat i 7 dage efter dit halsløft. Du kan med fordel fortsætte med at bruge den om natten, hvis du fortsat oplever, at du hæver op i løbet af dagen.
7 dage efter dit halsløft kommer du til en kontrol hos en af vores sygeplejersker. Her fjernes hovedbandagen, tapen samt eventuelle rester af tråden, som du er syet med.
Har du fået et udvidet halsløft kommer du til en kontrol efter 7 dage. Her fjernes hovedforbindingen samt den tråd, som du er syet med foran øret. Du kommer tilmed til en kontrol efter 14 dage, hvor tråden, som du er syet med bagved øret, fjernes. Du vil få yderligere information om det videre forløb.
Til den afsluttende kontrol hos din plastikkirurg 6 måneder efter operationen, gennemgås forløbet, og der tages efterbilleder. Den afsluttende kontrol er meget vigtig, da resultatet vil blive vurderet.
Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information igennem om halsløft derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din forundersøgelse.
Hvis du efter forundersøgelsen er afklaret omkring at få et halsløft og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse for en fedtsugning er gyldig i et halvt år.
Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for et halsløft. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.