➔ Gratis forundersøgelser i København. Book tid
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
Gratis forundersøgelser i Kbh. Book tid
Når det kommer til fjernelse af implantater, kan der være forskellige årsager bag beslutningen. Det kan være motiveret af æstetiske såvel som fysiologiske faktorer. Nogle af de mest almindelige grunde til fjernelse af implantater er ændringer i brystets størrelse og form, kapseldannelse, ønsket om et mindre bryst eller simpelthen at man ikke længere ønsker at have brystimplantater.
På Lift Clinic har vi mere end 20 års erfaring inden for fjernelse af implantater. Det betyder, at du er sikret en kyndig rådgivning og et godt resultat. Uanset årsagen til fjernelsen af dine implantater er vores fornemmeste opgave at opnå et naturligt og smukt slutresultat, som du vil være glad for i mange år frem.
Operation
Lokal eller fuld bedøvelse
Tid på klinikken
2 timer efter operationen
Operationstid
30-60 min.
Sygemelding
På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.
På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.
En fjernelse af implantater vil som oftest efterlade patienten med et hudoverskud, da implantatet har udvidet huden. Jo større implantater du har, desto større et hudoverskud kan du forvente efter en fjernelse af implantater. Typisk vil huden trække sig sammen i månederne efter operationen, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kombinere en fjernelse af implantater med et brystløft for at opnå det ønskede resultat. Dette gennemgås til forundersøgelsen.
Resultatet af en fjernelse af implantater er permanent i den forstand, at brystimplantaterne er permanent fjernet. Dit bryst vil dog efterfølgende ændre sig over tid, da kroppens naturlige aldring fortsætter. Det er individuelt, hvor hurtigt kroppen ældes og afhænger af ydre forhold, arvelige faktorer, rygning mv. Vægtændringer, graviditet og amning kan have stor betydning for, hvor hurtigt denne ændring indtræder.
❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞
Til forundersøgelsen vil du få en snak med plastikkirurgen om dine ønsker til resultatet. Du vil få en realistisk vurdering af, hvad der kan opnås med en fjernelse af implantater. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at kombinere en fjernelse af implantater med et brystløft for at opnå det ønskede kosmetiske resultat.
Du vil derudover få en grundig gennemgang af operationen, forløbet samt eventuelle bivirkninger og komplikationer, der kan opstå efter en fjernelse af implantater. Vores mål er at sikre, at du får den nødvendige information og støtte under hele processen, så du føler dig tryg og forberedt til det kommende indgreb.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.
Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger. Det er vigtigt at oplyse, hvis du tidligere har haft problemer med ardannelse, samt hvis du er allergisk over for medicin, plastre eller fødevarer.
Det er ydermere vigtigt at oplyse om, hvilke implantater du har i forvejen. Det gør det nemlig nemmere at vejlede dig om, hvad du kan forvente af resultatet efter en fjernelse af implantater.
Medbring derfor dit implantatkort eller andet materiale fra dengang, du fik indopereret dine brystimplantater. Graden af evt. kapseldannelse vurderes samt om der kan være læk af et eller begge implantater.
Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.
Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.
Det er også vigtigt at oplyse, om du er allergisk over for nogle typer af medicin, plastre eller fødevarer. På operationsdagen for din fjernelse af implantater er det vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt, krop og hår for at minimere risikoen for infektion.
Du bedes desuden undlade at bruge parfume, deodorant samt lotion i det behandlede område. Du skal tilmed fjerne make-up, piercinger og smykker og vi anbefaler, at du klæder dig i behageligt tøj.
Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.
Fjernelse af implantater foregår enten i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse og tager ca. 30-60 min. Hvis implantaterne er indsat gennem folden under brystet eller brystvorten, kan de ofte fjernes gennem det eksisterende ar. Hvis de derimod er indsat gennem armhulen, kræver det normalt et snit i folden under brystet for at fjerne dem. Implantaterne fjernes, og såret sys sammen på bedste vis.
Prisen på en fjernelse af brystimplantater ligger fra 15.000,-. Alle priser på Lift Clinic er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring. Du får den endelige pris til forundersøgelsen. Hos Lift Clinic kan du få en rente- og gebyrfri finansieringsløsning gennem Resurs Bank. På den måde kan du dele din betaling op uden at skulle betale ekstra for behandlingen.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter din fjernelse af implantater. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter en fjernelse af implantater. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din fjernelse af implantater. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.
Komplikationer efter en fjernelse af implantater er sjældne, men kan forekomme. Se nedenfor.
Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).
Skal du have blodfortyndende medicin i forbindelse med din fjernelse af implantater, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.
Fjernelse af brystimplantater foregår enten i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse. Dette besluttes til forundersøgelsen.
Operationen tager omkring 30-60 min. Hvis brystimplantaterne er lagt ind i folden under brystet eller gennem brystvorten, vil det som oftest være muligt at fjerne implantaterne via det gamle ar. Har man derimod fået lagt implantaterne ind via armhulen, så vil det typisk være nødvendigt at lægge et snit i folden under brystet for at fjerne implantaterne. Implantaterne fjernes, og arret syes sammen på bedste vis.
Du kan ikke selv køre bil efter operationen, så det er vigtigt, at du arrangerer, at en pårørende henter dig. Du bør desuden ikke være alene det første døgn efter, at du er kommet hjem.
Du tilbydes en kontrol ca. 14 dage efter din fjernelse af implantater. Her vil eventuelle tråde blive fjernet. 3-6 måneder efter operationen kommer du igen i klinikken til kontrol og til optagelse af efterbilleder. Her vil resultatet af din fjernelse af implantater blive vurderet.
Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om fjernelse af implantater igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.
Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til en fjernelse af implantater. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år.
Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen på en fjernelse af implantater. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.