Efter operationen kan du gå hjem efter nogle timers observation i vores opvågningsafsnit. Hvis du har fået et dræn, kommer du typisk ind på klinikken næste formiddag og får fjernet drænet. Du skal bruge et mavebælte i 6 uger efter operationen, der fremmer helingen og reducerer evt. hævelse.
Du kan ikke selv køre bil efter operationen, så tag gerne en ledsager med. Ellers bestiller vi en taxa til dig, når du skal hjem. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at nogen kan være hos dig de første 24 timer efter operationen. Mange synes, at det er rart at have løstsiddende tøj med til efter operationen, samt en overdel man kan åbne fortil.
Efter operationen bør du ikke lave fysisk hårdt arbejde og sport i ca. 2 uger, hvorefter man kan starte langsomt op igen. Men man må gerne gå ture og bevæge sig almindeligt. Undgå alkohol, dampbade, sauna og svømmehal i ca. 4 uger