Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Mini ansigtsløft

Et mini ansigtsløft er for dig, der synes, at huden er blevet lidt løsere i ansigtet. Det gælder specielt huden omkring kæbelinjen, eller hvis du har begyndende hamsterposer, men at du endnu ikke har behov for et fuldt ansigtsløft.

 

Operationen kaldes også et nedre ansigtsløft eller et mini facelift, og det foretages som oftest i lokalbedøvelse. Hvorvidt der er behov for et mini ansigtsløft eller et fuldt ansigtsløft vil blive afklaret til forundersøgelsen. Du kan læse mere om et mini ansigtsløft her på siden.

Mini ansigtsløft

Fra 30.000,- eller 499,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Lokal eller fuld bedøvelse

Tid på klinikken

1-3 timer

Operationstid

2 timer

Sygemelding

5-7 dage

Holdbarheden af et mini ansigtsløft

Resultatet af et mini ansigtløft er ikke varigt, og holdbarheden afhænger specielt af huden og bindevævets kvalitet og elasticitet. Kroppens naturlige aldring fortsætter og vil med tiden ændre resultatet. Hvor hurtigt kroppen ældes er individuelt og afhængig af bl.a. arvelige faktorer, rygning og solpåvirkning. I bedste tilfælde har du en effekt af et mini ansigtsløft, som varer op til 5–7 år.

 

Derudover er det vigtigt at huske, at et nedre ansigtsløft er forbundet med en vis risiko for komplikationer, og at slutresultatet ikke altid kan leve op til ens og plastikkirurgens forventninger og ønsker.

Mini ansigtsløft
før og efter

Kvinden på billedet har fået foretaget et mini ansigtsløft her på Lift Clinic. Tryk på knappen nedenfor for at se flere før- og efterbilleder.

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit

Anbefaling / Influencer Rikke May

❝Det var en virkelig god og tryg oplevelse, og alle var så søde. Det er lige fra receptionisterne og sygeplejerskerne til kirurgen. Både før, under og efter min operation havde jeg mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, jeg havde. Det skabte en stor tryghed hos mig. Jeg kan kun rose Lift Clinic til skyerne og anbefale dem til alle, jeg kender.❞

Hvad er et mini facelift?

Et mini ansigtsløft er for dig, der synes, at huden er blevet lidt løsere i ansigtet. Det gælder specielt huden omkring kæbelinjen, eller hvis du har begyndende hamsterposer, men at du endnu ikke har behov for et fuldt ansigtsløft. Et mini facelift er særligt velegnet til folk mellem 40-50 år, som endnu ikke er begyndt at hænge alt for meget i ansigtet.

Hvad koster et lille ansigtsløft?

Den vejledende pris for et lille ansigtsløft er 30.000 kr. Prisen er angivet i lokalbedøvelse, og i tilfælde af fuld bedøvelse vil der komme et tillæg på 3.500 kr. Alle priser på Lift Clinic er vejledende og inklusiv den lovpligtige patientforsikring. Du får den endelige pris til forundersøgelsen. På Lift Clinic kan du låne op til 60.000 kr. rente- og gebyrfrit gennem Resurs Bank.

Mød vores kosmetiske kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. Vores kompetente hold af plastikkirurger stiler altid efter at møde vores patienter i øjenhøjde, etablere en god dialog og få skabt et smukt og naturligt resultat, der harmonerer med dine ønsker.

 

På Lift Clinic vil du blive fulgt af den samme plastikkirurg hele vejen fra forundersøgelsen til din sidste kontrol. Du vil desuden blive fulgt tæt i efterforløbet og vil altid have mulighed for at komme ind til en ekstra kontrol gratis. Dette giver tryghed. Du kan læse mere om vores plastikkirurger ved at klikke på nedenstående link.

Forundersøgelse

Inden beslutningen om et mini ansigtsløft kommer du til en forundersøgelse hos en af vores plastikkirurger. Vi anbefaler, at du læser denne side om mini facelift igennem før konsultationen og skriver dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem. Det er en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Til forundersøgelsen taler vi om dine ønsker, og plastikkirurgen undersøger dig. Ud fra dette forklarer plastikkirurgen dig, hvilke muligheder der foreligger, og sammen beslutter vi, om et mini ansigtsløft er det rette for dig. Du bliver grundigt informeret om indgrebet, det forventede forløb efter operationen samt mulige bivirkninger og komplikationer ved en nedre ansigtsløft. 

Det er vigtigt at oplyse, om du er allergisk over for nogle typer af medicin, plastre eller fødevarer. Det er ligeledes vigtigt at fortælle din plastikkirurg, om du tidligere har haft problemer med ar eller lignende, og om du har andre sygdomme eller lidelser.

Hvis du derimod døjer med en kalkunhage, så vil der typisk være tale om et halsløft. Hvis du er generet af tunge øjenlåg, så kan du læse mere her på siden. Hvis der er tale om løs hud på de nedre øjenlåg, så kan du læse generelt om en øjenlågsoperation her på siden.

Forberedelse til operationen

Ved forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger af plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.

Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

På operationsdagen for dit mini facelift er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til dit mini ansigtsløft, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter dit mini ansigtsløft. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter dit mini ansigtsløft af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før dit mini facelift for at mindske risikoen for disse komplikationer.

Hos Lift Clinic er vores plastikkirurger meget erfarne, men der er altid en risiko ved enhver operation. Mulige komplikationerne ved et mini ansigtsløft er følgende:

  • Hævelse og misfarvning: Det er normalt, at den nedre del af ansigtet hæver op dagen efter et mini ansigtsløft. Hævelsen vil aftage i de efterfølgende uger. Ligeledes vil misfarvning efter blødning også aftage. Eventuelle ujævnheder i huden vil også udligne sig med tiden.
  • Nedsat følesans: Der vil være nedsat følesans i huden i ansigtet i nogle uger efter et nedre ansigtsløft. Følesansen kommer langsomt tilbage. I sjældne tilfælde kan der være lidt følelsesløshed i længere tid i kinderne. Som regel bliver følelsen normal igen, men det sker ikke altid.

  • Arrene efter operationen vil typisk være røde, men dette fortager sig i løbet af 6–12 måneder. Arrene vil med tiden ofte blive smalle og lyse, men hos enkelte kan arrene blive brede og mørkt pigmenterede efter et mini ansigtsløft.

  • Ved al kirurgi kan der komme infektion, og selv om dette er sjældent i forbindelse med et mini ansigtsløft (under 1%), kan det dog forekomme. Det kræver behandling med antibiotika. Tegn på infektion er rødme, varme, hævelse, dunkende smerter, almen påvirkning og evt. feber. Hvis du ryger eller er overvægtig, er risikoen for infektion større.
  • Blodansamling efter et nedre ansigtsløft er den hyppigste komplikation. Det kan kræve et lille indgreb i lokalbedøvelse for at fjerne blodansamlingen. Blodansamling opstår oftest i det første døgn efter et mini ansigtsløft.
  • Vævsdød (nekrose) ses meget sjældent efter et mini ansigtsløft.
  • Nerveskader med lammelse af enkelte muskler i ansigtet forekommer yderst sjældent efter et mini facelift, men kan være permanent.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

Når operationen er overstået, kommer du på vores opvågningsstue, hvor personalet vil passe godt på dig og sikre, at du har det godt. I tilfælde af lokalbedøvelse vil man typisk være klar til at tage hjem ca. 1 time efter operationen. Hvis man derimod har været i fuld bedøvelse, så vil man formentlig være klar til at tage hjem 2-3 timer efter et mini ansigtsløft. Du kan ikke selv køre bil efter operationen, så tag gerne en ledsager med.

Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente en uges sygemelding. Dette kan du drøfte med din plastikkirurg til forundersøgelsen.

Du skal benytte en hovedforbinding, som giver kompression på halsen og kinderne. Den skal du benytte døgnet rundt i 7 dage. Efter dit mini ansigtsløft bør du ikke lave fysisk hårdt arbejde og sport i ca. 4 uger, hvorefter du kan starte langsomt op igen. Du må gerne gå ture og bevæge dig almindeligt.

Ca. 7 dage efter dit mini ansigtsløft kommer du til en kontrol hos en sygeplejerske, hvor vi sikrer os, at helingen forløber normalt. Eventuelle tråde fjernes, og du informeres om det videre forløb. 3-6 måneder efter operationen kommer du i klinikken til den afsluttende kontrol og til optagelse af efterbilleder. Her vil resultatet af dit mini ansigtsløft blive vurderet.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om mini ansigtsløft igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til et mini ansigtsløft. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for et mini ansigtsløft. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.

Mini ansigtsløft

Hvad er forskellen på et mini ansigtsløft og et ansigtsløft?

Ved et mini ansigtsløft får man et kortere ar omkring ørerne. Operationen koncentrerer sig om de rynker, som man ser nede omkring mundvigen, de små hamsterposer og kæbelinjen. Et mini ansigtsløft er særligt velegnet til folk mellem 40-50 år, som endnu ikke er begyndt at hænge alt for meget i ansigtet. Et mini ansigtsløft egner sig altså til personer, der kun oplever små aldersforandringer i den nedre del af ansigtet. Ved et mini ansigtsløft løsner og løfter man kun huden, og ikke det underliggende muskellag, SMAS-lag. Da et mini ansigtsløft ikke er lige så omfattende som et ansigtsløft, så kan man også forvente en mindre opstramning og en kortere holdbarhed. 

Ved et stort ansigtsløft får man et ar, der kører fra foran øret, nogle gange oppe i hårlinjen og bagved ørerne. Ved et stort ansigtsløft kan man løfte huden omkring kinden, mundvigen, kæben og halsen. Den ideele kanditat til et stort ansigtsløft er typisk i alderen fra omkring 50-70 år. 

På operationsdagen for dit mini facelift

På operationsdagen for dit mini ansigtsløft er det vigtigt, at du tager et brusebad med grundig vask af krop, ansigt og hår. Dette minsker risikoen for, at du får en infektion efter din operation. Et mini ansigtsløft foretages som oftest i lokalbedøvelse, men kan også foretages i fuld bedøvelse. Dette besluttes til forundersøgelsen. Nogle dage inden dit mini ansigtsløft modtager du en e-mail med alle praktiske informationer ift. mødetid og evt. faste.

Når du ankommer til klinikken, vil vores sekretærer tage godt imod dig. Du vil derefter komme ind på vores opvågningsstue, hvor en af vores opvågningssygeplejersker vil informere dig nærmere omkring din operation. Du vil få forebyggende smertestillende medicin, et armbånd med dit navn og CPR-nummer på samt en blød morgenkåbe, som du kan trække i.

Plastikkirurgen vil herefter lave de nødvendige optegninger og tage førbilleder af dit ansigt, så resultatet af dit mini facelift efterfølgende kan vurderes. Er der dukket nogle spørgsmål op i forbindelse med din operation, så får du her rig mulighed for at stille dem. Du vil dernæst blive ført ind på operationsstuen. I tilfælde af fuld bedøvelse vil du have en snak med anæstesilægen, som informerer dig om bedøvelsen, stiller dig et par spørgsmål og sikrer, at du føler dig tryg. Du vil herefter blive lagt i fuld bedøvelse. 

Et mini ansigtsløft varer mellem 1-3 timer. Når din operation er veloverstået, så vil du komme ind på vores opvågningsstue. I tilfælde af lokalbedøvelse vil du formentlig være klar til at komme efter 1 time. Skal du i fuld bedøvelse i forbindelse med dit mini ansigtsløft, så vil du være klar til at komme hjem efter 2-3 timer. Man kan ikke selv køre bil efter et mini facelift, så planlæg at blive afhentet. I tilfælde af fuld bedøvelse anbefaler vi, at du er sammen med en voksen person den første nat efter operationen.

Forløbet efter et mini facelift

Det er vigtigt, at du holder dig i ro i ugerne efter dit mini facelift, så din krop får ro til at restituere. Dog skal du gå en lille runde om huset eller i stuen ca. 1 gang i timen, når du er vågen for at sikre blodcirkulationen. Det er vigtigt, at du ikke får hovedet under hjertehøjde den første uge efter dit mini ansigtsløft. Vi anbefaler, at du den første uge ligger på ryggen med hovedet højt. Læg med fordel et par ekstra puder i ryggen.

Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter et par dage – de fleste foretrækker at arbejde hjemmefra den første uge. Har du et mere fysisk krævende arbejde, skal du forvente en uges sygemelding. Dette kan du drøfte med din plastikkirurg til forundersøgelsen.

Hovedforbindingen skal du bruge både dag og nat i 7 dage efter dit mini facelift. Du kan med fordel fortsætte med at bruge den om natten, hvis du fortsat oplever, at du hæver op i løbet af dagen. Du kan tage brusebad efter 2-3 dage, dog kun fra halsen og ned. Du skal vente med at få hovedet under vand, indtil hovenbandagen er fjernet efter 7 dage. Når trådene er fjernet eller opløst, kan du bade som vanligt. Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter dit mini ansigtsløft – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.

Du kan spise og drikke, som du plejer, dog skal du undgå alkohol i 2 uger og endnu vigtigere undgå rygning og e-cigaretter de første 6 uger efter dit mini ansigtsløft. Du skal vente 4 uger, før du laver fysisk hårdt arbejde, tunge løft eller dyrker sport. Derefter kan du langsomt starte op igen. Det er dog vigtigt at lytte til din krop og stoppe den fysiske aktivitet, hvis du oplever smerter.

3-6 måneder efter dit mini ansigtsløft kan du begynde at se det endelige resultat, men nogle gange tager processen længere tid. Der kan i visse tilfælde gå op til 1 år, før man kan se det endelige resultat af et mini facelift. Til den afsluttende kontrol hos din plastikkirurg 3-6 måneder efter dit mini ansigtsløft gennemgås forløbet, og der tages nye billeder. Den afsluttende kontrol er meget vigtig, da resultatet vil blive vurderet.