Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere

Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere

Ponytail Lift i trygge rammer

Er du kosmetisk generet af slap og rynket hud i panden, sunkne øjenbryn, løs hud på de øvre øjenlåg og rynker omkring øjnene? Så kan et Ponytail Lift måske være det rette for dig. Den avancerede kikkertteknik giver et naturligt løft af pande og øjenbryn uden synlige ar. Vi er stolte af at tilbyde denne banebrydende teknik i København. 

Ponytail Lift

Fra 65.000,- eller 899,-/måned
rente- og gebyrfrit

Operation

Fuld bedøvelse

Tid på klinikken

2-3 timer efter operationen

Operationstid

Ca. 3 timer

Sygemelding

Typisk 1-2 uger

Resultatet af et Ponytail Lift

Navnet ”ponytail” kommer af, hvordan et løft kan se ud, når man trækker håret tilbage i en hestehale. Ved et Ponytail Lift opstrammes huden i panden og tindingen, så øjenbrynene løftes. Rynkerne i panden og over næseryggen – både de lodrette og de vandrette – glattes herved ud.

 

Operationen foretages ved hjælp af innovativ  kikkertteknologi, og efterlader derfor ingen synlige ar – i modsætning til traditionelle pande- eller øjenbrynsløft. I nogle tilfælde vil man kombinere et Ponytail Lift med enten et ansigtsløft eller en øjenlågsoperation. 

 

Resultatet af et Ponytail Lift er ikke varigt, da kroppens naturlige aldring fortsætter. Hvor hurtigt kroppen ældes er individuelt og afhængig af arvelige faktorer, rygning, solpåvirkning samt huden og bindevævets kvalitet og elasticitet. I bedste tilfælde har man en effekt af et Ponytail Lift, som varer i op til 8-10 år. 

Sådan foregår operationen

Operationen udføres med kikkert via 3-5 huller i hårbunden, og man har således mulighed for at skabe et naturligt og smukt resultat uden synlige ar.

 

Ved indgrebet roteres øjenbrynene opad, hvilket betyder, at man undgår det overraskede udtryk, som i nogle tilfælde kan opstå efter et traditionelt øjenbryns- eller pandeløft.

 

Operationen foretages i fuld bedøvelse, og man vil typisk være klar til at komme hjem 2-3 timer efter operationen. 

Lån til din behandling gratis / rente- og gebyrfrit

Mød vores kirurger

På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. De stiler altid efter at møde vores patienter med forståelse, professionalisme og empati og skabe smukke, og harmoniske resultater. Du følges af samme kirurg gennem hele dit forløb, hvilket skaber tryghed.

Jeg fik det præcist, som jeg ønskede. Jeg føler, at jeg hviler meget mere i mig selv, og jeg føler mig godt tilpas både med og uden tøj på. Og den der følelse af at kunne klæde sig i præcis,  hvad man vil og så samtidig føle sig helt igennem godt tilpas. Den synes jeg ikke, at der er noget der slår.

Patientudtalelse

Forundersøgelse

Inden beslutningen om et Ponytail Lift kommer du til en forundersøgelse hos en af vores plastikkirurger. Vi anbefaler, at du læser denne side om Ponytail Lift igennem før konsultationen og skriver dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem til forundersøgelsen.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Det er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Til forundersøgelsen taler vi om dine ønsker, og plastikkirurgen undersøger dig. Ud fra dette forklarer plastikkirurgen dig, hvilke muligheder der foreligger, og sammen besluttes det, om et Ponytail Lift er det rigtige for dig. Du bliver grundigt informeret om indgrebet, forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer.

 

Det er vigtigt at fortælle din plastikkirurg, hvis du tidligere har haft problemer med ar, og om du har sygdomme eller lidelser.

 

Forberedelse til operationen

Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger sammen med plastikkirurgen. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl.

 

Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.

 

Det er vigtigt at oplyse, hvis du tidligere har haft problemer med ar, og om du har andre sygdomme eller lidelser, eller hvis du er allergisk over for medicin, plastre eller fødevarer. 

 

På operationsdagen for dit Ponytail Lift er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.

 

Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.

Ponytail Lift

På operationsdagen for dit Ponytail Lift

På operationsdagen for dit Ponytail Lift skal du tage et brusebad med grundig vask af ansigt og hår. Dette er vigtigt, da det minimerer risikoen for, at du får en infektion efter operationen. Et Ponytail Lift foregår i fuld bedøvelse, og dette betyder, at du skal faste inden operationen. Nogle dage inden din operation modtager du en sikker e-mail med alle praktiske informationer ift. mødetid og faste.

 

Når du ankommer til klinikken, vil vores sekretærer tage godt imod dig. Du vil derefter komme ind på vores opvågningsstue, hvor en af vores opvågningssygeplejersker vil informere dig nærmere omkring operationen. Du vil desuden få forebyggende smertestillende medicin, et armbånd med dit navn og CPR-nummer på samt en blød morgenkåbe, som du kan trække i.

 

Din plastikkirurg vil herefter lave de nødvendige optegninger og tage førbilleder af dit ansigt, så resultatet af dit Ponytail Lift efterfølgende kan vurderes. Er der dukket nogle spørgsmål op i forbindelse med din operation, så får du her rig mulighed for at stille dem. Du vil dernæst blive ført ind på operationsstuen, hvor du vil have en samtale med anæstesilægen, få lagt et drop og komme i fuld bedøvelse.

Et Ponytail Lift varer ca. 3 timer og udføres via innovativ kikkertteknologi. Når din operation er veloverstået, så vil du komme ind på vores opvågningsstue, hvor vil vores personale passe godt på dig og sikre, at du har det godt. Man vil som oftest være klar til at tage hjem 2-3 timer efter operationen.

 

Du kan ikke selv køre bil efter dit Ponytail Lift, så tag gerne en ledsager med, der kan køre dig hjem. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at nogen kan være hos dig de første 24 timer efter operationen. Du må først køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation. Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin.

Forløbet efter et Ponytail Lift

Det er vigtigt, at du holder dig i ro i tiden efter dit Ponytail Lift, så din krop kan få ro til at hele. Dog skal du gå en lille runde om huset eller i stuen ca. 1 gang i timen, når du er vågen for at sikre blodcirkulationen. Du må gå ture og cykle, når du har lyst.

 

Vi anbefaler, at du ligger med hovedet højt de første par dage efter dit Ponytail Lift. Undgå belastning af ansigtet. Sid fx på en stol, når du binder snørebånd. Undgå at bøje hovedet nedad og undgå at støvsuge den første uge efter operationen. Hvis du har et fysisk krævende arbejde, skal du regne med at være arbejdsfri i op til 1-2 uger efter operationen. Har du et stillesiddende arbejde evt. en hjemmearbejdsplads, vil man typisk kunne påbegynde arbejde efter 3–4 dage. Du skal vente 6 uger, før du laver fysisk hårdt arbejde, tunge løft eller dyrker sport. Derefter kan du langsomt starte op igen. Det er dog vigtigt at lytte til din krop og stoppe den fysiske aktivitet, hvis du oplever smerter.


Undgå at blege, farve eller permanente håret i 2 uger efter operationen. Undgå derudover sollys på de misfarvede områder, da man kan risikere brun misfarvning i disse områder. Du kan spise og drikke, som du plejer, dog skal du undgå alkohol i 2 uger og endnu vigtigere undgå rygning og e-cigaretter de første 6 uger efter dit Ponytail Lift.

 

Efter et Ponytail Lift har du en pande/hovedforbinding på i en uge. Efter en uge tages forbindingen af, og klipsene/suturerne i hårbunden fjernes samtidig. Du må tage bad dagen efter operationen, men ikke vaske håret i de 7 dage, hvor du har forbindingen på hovedet. Af hensyn til at undgå blødning bør du tage korte og kun lunkne bade de første dage. Du må vaske hår, når hovedforbindingen er fjernet. Undgå sauna, dampbade og svømmehal de første 4 uger efter dit Ponytail Lift – operationssårene skal først være helet, dvs. ingen synlige sårskorper.

 

Efter 3-6 måneder vil du begynde at kunne se resultatet af dit Ponytail Lift, men nogle gange tager processen længere tid. Der kan i visse tilfælde gå op til 1 år, før man kan se det endelige resultat af et Ponytail Lift. Til den afsluttende kontrol hos din plastikkirurg 3-6 måneder efter dit Ponytail Lift, gennemgås forløbet, og der tages nye billeder. Den afsluttende kontrol er meget vigtig, da resultatet vil blive vurderet.

Godt at vide

Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter dit Ponytail Lift. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).

Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med dit Ponytail Lift. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer i forbindelse med dit Ponytail Lift.

Der er heldigvis kun få mulige bivirkninger og komplikationer efter et Ponytail Lift sammenlignet med et traditionelt pande- eller øjenbrynsløft. De mulige komplikationer efter et Ponytail Lift er følgende:

  • Følenedsættelse: Der kan være følenedsættelse i hårbunden efter operationen, men følelsen bliver ofte normal igen med tiden. Hos enkelte er det dog permanent. Ved den endoskopiske teknik vil der kun være små områder omkring selve arret, som er følelsesløst. Der kan i enkelte tilfælde være prikkende og stikkende fornemmelser i hårbunden, som vil gå over af sig selv i løbet af nogle uger.

  • Ar: Arrene efter et Ponytail Lift vil typisk være røde og hævede, men gemt i hårbunden. De vil med tiden blive smalle og lyse. Hos enkelte kan der være lidt hårtab i og omkring arrene. Der vil til stadighed være en lille diskret bule, skjult i håret, hvor arrene sidder.

  • Infektion: Ved al kirurgi kan der komme infektion, som kan kræve behandling med antibiotika. Tegn på infektion er rødme, varme, hævelse, dunkende smerter, almen påvirkning og evt. feber. Hvis du ryger eller er overvægtig, er risikoen for infektion større.

  • Blødning: Blødning efter et Ponytail Lift ses sjældent, men kan opstå i det første døgn og kan i sjældne tilfælde være så voldsom, at det kan kræve en operation i fuld bedøvelse for at stoppe blødningen.

  • Nervepåvirkning: Nerverne til hårbunden kan være påvirkede og give anledning til permanent nedsat følesans. Desuden er der en lille risiko for beskadigelse af nerven til øjenbryn og pande. Denne risiko er lavere ved et Ponytail Lift (endoskopisk løft) sammenlignet med det traditionelle løft. Det kan i værste fald betyde, at du ikke kan løfte det ene øjenbryn. I 99% af tilfældene vil nervepåvirkningen til løft af øjenbryn være af en midlertidig og kortvarig periode på op til 3 mdr.

Ved operationer i fuld bedøvelse (narkose) er der nogle forhold, som disponerer til blodpropper i ben og lunger. Derfor anbefales nogle patienter forebyggende behandling med blodfortyndende medicin (Innohep, Fragmin eller Klexane).

Skal du have blodfortyndende medicin, står det i dit indkaldelsesbrev. Der udskrives en recept til dig inden operationen, så du selv kan hente medicinen på apoteket. Medicinen gives som en indsprøjtning i låret eller maveskindet én gang om dagen i fem dage efter operationen. Den sygeplejerske der modtager dig, når du kommer til din operation, vil vise dig hvordan det gøres.

Et Ponytail Lift varer ca. 3 timer og foretages i fuld bedøvelse.

Kirurgen lægger 3-5 snit på 1-1,5 cm. inde i håret bag hårlinjen og bagud. Huden løsnes fremad ned til øjenhulen via en innovativ kikkertteknik, og rynkemusklerne ved næseroden fjernes, hvis rynkerne imellem øjenbrynene samtidig skal fjernes. Hårgrænsen rykkes kun lidt tilbage ved et Ponytail Lift, hvorimod at hårgrænsen rykkes meget tilbage ved et almindeligt pandeløft. Åbningerne i hårbunden lukkes med en synlig nylontråd eller klips, som fjernes til første kontrol efter 7 dage. Afslutningsvis bliver der lagt lokalbedøvelse i sårene, og man får en hovedforbinding på.

Hos nogle kan der være lidt blødning. I det tilfælde lægger vi et dræn, der kan lede blod og væske ud i en lille beholder. Et evt. dræn bliver fjernet dagen efter operationen. Ved et Ponytail Lift vil kun en mindre del af hårbunden være uden følesans i en periode i efterforløbet.

I nogle tilfælde vil man kombinere et Ponytail Lift med et ansigtsløft eller en øjenlågsoperation. 

7 dage efter dit Ponytail Lift kommer du til opfølgning ved en af vores sygeplejersker. Her bliver tråde (klips) fjernet, og du bliver informeret om, hvordan du skal forholde dig i den kommende tid. 

Efter 3-6 måneder kommer du til din afsluttende kontrol hos din plastikkirurg. Her tages der efterbilleder, og resultatet af dit Ponytail Lift vurderes.

Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information om Ponytail Lift igennem derhjemme, så du kan være godt forberedt, når du kommer til din konsultation.

Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til et Ponytail Lift. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.

Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen for et Ponytail Lift. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.