Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. 0% i renter / 0 kr. i gebyr. Læs mere
Lån til din behandling rente- og gebyrfrit. Læs mere
En brystvorteoperation er til dig, der er generet af, at brystvorten er indadvent eller længere, end hvad du ønsker. Det kan også være, at du oplever, at det brune område omkring brystvorten er for stort. Alle disse tre tilstande kan korrigeres med mindre kirugiske indgreb.
Operation
Typisk i lokalbedøvelse
Tid på klinikken
1 time efter operationen
Operationstid
Ca. 30 min.
Sygemelding
Alle tre tilstande kan korrigeres med mindre operationer i lokalbedøvelse.
Er brystvorten indadvendt løsnes vævet under brystvorten, hvorved brystvorten kommer frem og får et mere harmonisk udtryk. Er brystvorten længere, end man ønsker, så kan dette korrigeres med et mindre kirurgisk indgreb, hvor man gør brystvorten kortere og skaber en smukkere form.
Synes man, at det brune område omkring brystvorten er for stort, kan man korrigere dette ved at fjerne en del af det brune område.
På Lift Clinic er vi stolte af at have nogle af landets førende kosmetiske kirurger. De stiler altid efter at møde vores patienter med forståelse, professionalisme og empati og skabe smukke, og harmoniske resultater. Du følges af samme kirurg gennem hele dit forløb, hvilket skaber tryghed.
❝
Jeg fik det præcist, som jeg ønskede. Jeg føler, at jeg hviler meget mere i mig selv, og jeg føler mig godt tilpas både med og uden tøj på. Og den der følelse af at kunne klæde sig i præcis, hvad man vil og så samtidig føle sig helt igennem godt tilpas. Den synes jeg ikke, at der er noget der slår.
Vores plastikkirurg laver ved forundersøgelsen en detaljeret plan for din operation, informerer dig om denne og taler med dig om, hvad du kan forvente dig af operationen, resultatet samt efterforløbet.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Dette er en god idé, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.
Til forundersøgelsen gennemgås dine helbredsoplysninger af plastikkirurgen. Det er vigtigt at fortælle din plastikkirurg, om du tidligere har haft problemer med ar eller lignende, og om du har andre sygdomme eller lidelser.
Det er også vigtigt at oplyse, om du er allergisk over for nogle typer af medicin, plastre eller fødevarer.
Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du pausere med dette 5 dage inden operationen. Dette kan være medicin indeholdende acetylsalicylsyre såsom aspirin, kodimagnyl, hjertemagnyl eller børnemagnyl. Naturmedicin indeholdende ginseng, Q 10, fiskeolie og E-vitamin, skal du pausere med 14 dage inden operationen.
På operationsdagen er det af hensyn til infektionsrisikoen vigtigt, at du tager et brusebad med grundig sæbevask af ansigt og hår.
Læs med her i blogindlægget, hvor vi guider dig i tiden op til din operation, så du får de bedste forudsætninger for en vellykket bedring og heling.
Det er en kraftig anbefaling, at du stopper med rygning og e-cigaretter 6 uger før og 6 uger efter operationen. Ved samtidig rygning er der en meget højere risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Starter du med at ryge igen, anbefales det tidligst 6 uger efter operationen af hensyn til sårheling og det bedst mulige resultat. Man kan godt bruge rygestopmedicin (nikotinplaster og nikotin-tyggegummi).
Hvis du drikker mindre end 7 genstande pr. uge som kvinde og mindre end 14 genstande pr. uge som mand, har du en lav risiko for at blive syg som følge af alkoholindtag i forbindelse med din operation. Alkoholindtag over 4 genstande pr. dag medfører en øget risiko for komplikationer både under og efter operationen som fx infektioner, blødning under operationen og dårlig sårheling. Derfor anbefaler vi, at du i dette tilfælde helt stopper med alkoholindtag 4 uger før operationen for at mindske risikoen for disse komplikationer.
Operationen på brystvorterne er en sikker operation med få komplikationer, når den udføres korrekt. Dog er der som ved alle andre operationer en risiko for komplikationer;
Inden operationen markerer plastikkirurgen området, der skal opereres med en tusch. Man anlægger herefter lokalbedøvelse. Når denne virker godt, og du ikke kan mærke noget, udføres den planlagte operation.
En operation på brystvorterne varer ca. 30 minutter. Når lokalbedøvelsen holder op med af virke, kan man opleve let smerte og ømhed. Når operationen er færdig, kan du gå hjem, men du kan ikke selv køre bil, så tag gerne en ledsager med.
Hævelsen og misfarvningen omkring såret er mest udtalt de første par dage og vil være synligt i 1-2 uger. Lette smerter er forventeligt de første dage og kan afhjælpes med paracetamol, som kan købes i håndkøb. Dette informeres du nærmere om, inden du udskrives.
Du tilbydes en kontrol hos en af vores sygeplejersker ca. 2 uger efter operationen, hvor eventuelle tråde fjernes. Efter 3-6 måneder kommer du til din afsluttende kontrol hos din plastikkirurg, hvor der tages efterbilleder, og hvor resultatet vurderes.
Sundhedsstyrelsens regler på det kosmetiske område tilsiger, at du skal informeres skriftligt, før du kan modtage den mundtlige information. Det er derfor en god idé, at du læser denne information igennem derhjemme, så du er godt forberedt, når du kommer til din konsultation.
Hvis du efter konsultationen er afklaret og har fået svar på alle dine spørgsmål, er det muligt at bestille en tid til operation. Ifølge Sundhedsstyrelsens lov om betænkningstid, kan du først afgive skriftligt samtykke til operationen 7 dage efter konsultationen. Det skriftlige samtykke gives på operationsaftalen, som du vil få udleveret. Din forundersøgelse er gyldig i et halvt år. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager til konsultationen.
Alle privathospitaler skal indbetale til en privat patientforsikring. Denne udgift er hos Lift Clinic inkluderet i prisen. Ved eventuelt afbud skal konsultationer og kontroller afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 500,- i gebyr. Information til egen læge vedrørende dit forløb hos Lift Clinic udsendes kun og først, efter vi har fået samtykke fra dig.